Sådan lød overskriften på en udsendelse på P1 kulturen d. 21 marts 2024, hvor jeg fik lov til at uddybe hvorfor kunst og litteratur hjælper os til at få et sprog for de eksistentielle udfordringer, vi kan stå overfor, når vi står midt i livet. Teater, billedkunst og ikke mindst god litteratur giver os mulighed for at spejle os i, hvad det vil sige at være menneske – på godt og ondt, og ikke blot reducere en livsovergang til et spørgsmål om niveauet af hormoner i kroppen. At stille det op som et valg mellem hormoner og kunst er dog en tilsnigelse 🙂 – budskabet var mere, at vi skal væk fra en ensidig forståelse af noget så komplekst som overgangsalderen, som befinder sig i krydsfeltet mellem biologi, eksistens og kultur. Biologien er vigtig, men fortællingerne om overgangsalderen pg hvordan det er at blive ældre, er for mange endnu vigtigere.
Så du udsendelserne om overgangsalderen i DR i december 23? Og var du en af dem, der efterlyste lidt mere nuancering, så vi ikke skal sidde tilbage med en følelse af at ALLE kvinder, der nærmer sig overgangsalderen har det ad h til? I denne podcast lavet af @pernille.hoejgaard @lovelyladiesalive er der givet plads til at jeg får lov til at sige mere, end de 2 x30 sekunders skærmtid 🙂 . Dvs der også er plads til at fortælle om – de mange postive sider, der er forbundet med at blive midtlivskvinde og holde op med at menstruere – kvinder midt i livet har glimrende lederegenskaber, når de får lov til at udnytte deres erfaring, viden, evne til at prioritere osv, i stedet for at vi udelukkende koncentrer os om de få, der ikke magter at passe deres job fuldt ud, når hormonerne daler. – Overgangsalderen som en naturlig periode, som godt nok kan ryste os lidt, men som giver en mulighed for at forberede os på hvilken rolle vi ønsker at have, når vi bliver ældre. Dvs hele overgangsalderens eksistentielle dimension. – og en masse mere. Tak til Pernille, som er en inspirerende interviewer! Og for at give plads til nuancerne!!
Tænk alligevel: Der skulle gå SÅ mange år før DR kunne vise sin første danskproducerede dokumentar om overgangsalderen! Dejligt med aftabuisering og masser af glade kvinder der tør tale om OA (og et medie der tør vise det!). Men måske lidt for mange påstande, der lyder som om ALLE kvinder har det dårligt og får det hele, mens man glemmer de mange kvinder, som kommer let hen over perioden. Jeg bliver ved med at sige, at kvinder i og efter OA er stærke, energifyldte, gode til at prioritere, erfarne og vidende. “hjernetåge” må ikke blive det man sidder tilbage med. Selv fik jeg mine ’30 seconds of fame’ i 2.afsnit 🙂
Magasinet Liv har lavet en ‘ordbog over din overgangsalder‘ – godt initiativ, for der er mange ting der er komplekse og svære at forstå. Jeg er citeret flere gange – ud fra hvad jeg har skrevet i “Bogen om overgangsalderen” og andre skriverier.
Skøre og sårbare slimhinder, som optræder hos mange efter overgangsalderen, er en helt naturlig tilstand, der i høj grad vedrører – og ofte påvirker – seksualitet, lyst, trivsel og livskvalitet. Det kan for de flestes vedkommende behandles nemt med lokalbehandling, og behandlingen er stort set uden bivirkninger Artiklen er stilet til praktiserende læger og deres personale, så de kan tage hul på problemstillingen overfor de kvinder, de møder i klinikken.
Først og fremmest: Seksualiteten og lysten forsvinder som regel ikke, fordi en kvinde kommer i overgangsalderen, men de førnævnte problemer med smerter kan være med til at skabe en negativ spiral.
Lige nu er der i forbindelse med kvindernes kampdag 8.marts (2023) en vigtig kampagne på SoMe, der hedder #gribditmod challenge, der lægger op til at vi som kvinder ”deler erfaringer med at træde ud fra vores comfort zone og bryder med de stereotype forventninger, der er til os, i kraft af vores køn. Både dem der kommer fra den danske kultur og en anden etnisk kultur. Fra arbejdspladsen, det private mm.”
Wow – en vigtig kampagne! Iværksat af Souha Al-Mersal & Rikke Louise Fage-Fjord med formålet at inspirere kvinder til at turde bryde tabu om svære emner, som de bokser med bag kulisserne.
I forbindelse med min forskning omkring kvindelivets overgange (især overgangsalderen), har jeg gentagne gange stødt på kvinders følelse af SKAM. se fx denne blog af lidt ældre dato – men lige aktuel!
Meget af det til min store overraskelse: Skam over at have en hedetur og vise tegn på overgangsalder og manglende fertilitet, skam over at blive ældre og ikke være produktiv på arbejdsmarkedet, skam over følelser som vrede, tristhed og uligevægt når det dukker op i dagene før menstruationen, eller skam når vi ikke lykkes med at være familiens sociale kit, der sikrer harmoni og lykke.
Skam er måske som udgangspunkt en god ting for os som mennesker – uden skam ville vi være skamløse. Men følelsen er yderst uhensigtsmæssig, når det handler om forandringer vi ikke selv kan gøre for – og især problematisk hvis skamfølelsen bruges som led i undertrykkelse, fx af (ældre) kvinder eller minoriteter.
Den bedste måde vi kan komme skamfølelsen til livs, er ved at stå sammen og turde tale om det, der får os til at føle skam. På den måde kan vi ”se trolden i øjnene” og få trolden til at forsvinde. Men det kræver MOD! Mod til at fortælle om noget der er ubehageligt, pinligt, privat og uønsket. Og det gør os SÅRBARE – for det er jo på ingen måde sikkert, hvad der sker, hvis vi åbner op og fortæller om de svære øjeblikke. Men sårbarhed hænger også sammen med styrke – og er du i tvivl vil jeg anbefale at se amerikanske Brene Browns suveræne TEDtalk som siger det meste.
Jeg er fuld af beundring for de kvinder, der tør. Det kan fx ske i forbindelse med spørgetiden efter et foredrag om overgangsalderen, hvor en kvinde rejser sig op og fortæller helt inde fra hjertet, om hendes negative følelser i forhold til at blive ældre. Om hvordan hun føler sig mindre attraktiv, mere træt og mindre produktiv. Selv om hun faktisk yder det hun skal, og på gode dage er klar over at hun har fået større erfaring, overblik og evne til at prioritere. Dybest set forstår hun ikke, hvorfor hun selv føler sig kapabel til at blive en god leder, og samtidig ser sig selv med andres øjne, som en ’der bare er ved at blive gammel’.
Da jeg modtog opfordringen til at blande mig i debatten om skam – blandt andet i relation til ’alders-shaming’ var min første tanke, at vi godt nok er privilegerede i vores danske samfund, og at det næsten er pinligt at diskutere humørsvingninger, rynker og gråt hår, når kvinder i resten af verden satser liv, førlighed og frihed i kampen for kvinders rettigheder.
Men jeg køber argumentet om at skamfølelsen er universel, og kan ramme os uanset hvilken kultur vi kommer fra og på forskellige tidspunkter i livet. Og at jeg selv, til trods for min privilegerede status, hvor jeg er båret frem af tidligere kvinders kamp for ligestilling, selvfølgelig også kan få en følelse af sårbarhed. Hvad enten det handler om at forsøge at få ørenlyd for ældre kvinders muligheder i vores samfund, eller de mere personlige, når jeg skal stå ved min alder og de skavanker det medfører (69 år og med slidgigt hist og pist, træthed, hjertebanken og problemer med tænder, der knækker…) eller at tage den officielle titel som pensionist i min mund (tænk, det føler jeg er pinligt! og meget sværere at stå ved end min biologiske alder!) Men jeg ved også at vi er nødt til at stå ved vores sårbarhed fordi det kan være med til at skabe troværdighed omkring alt det kvinder 50+ OGSÅ kan – og som vi både kan og skal bidrage med i tiden der kommer. Og måske lykkes det til og med at begynde at grine sammen over de tossede ting vi forestiller os, når vi sidder i hvert vores lønkammer og forestiller os det værste. Det vil være en sand sejr.
Hvad har du selv, du gerne vil fortælle om og gerne kunne ryste på skuldrene af en dag, eller til og med grine af?
Mameno – ved Sanne Godtlieb og Christina Letho – har udgivet en podcast med mig (oktober 2022). Det er en lidt mere personlig beretning om min egen overgangsalder og baggrunden for min forskning – men handler også om kvinders resurser og slimhindeproblemer. Kort sagt: Ligesom med overgangsalderen – det er meget forskelligt og lidt af hvert 🙂 Podcasten kan findes på Spotify eller på Spreaker “Vi har været et tur forbi Præstø for at besøge Lotte Hvas til en snak om kvinder som cykliske væsner og det at se sårbarhed som en styrke.
Kan man skelne det fysiske fra det psykiske?
Lyt med når Lotte fortæller om hendes forskning på området samt hendes observationer fra tiden i lægepraksis.”
18 oktober 2022 – til og med på World Menopause Day – var der en udsendelse i Roskilde TV hvor jeg taler med journalist Annette Westphal Thuesen livet som midtlivskvinde og om Bogen om overgangsalderen. Den kommer godt omkring overgangsalderen, så det er bare at kigge med på YouTube, hvis du er interesseret.
Her er spørgsmålene fra artiklen i Magasinet Liv i august 22: 1- Hvordan ved jeg at jeg er kommet i overgangsalderen? 2. Hvor længe varer en overgangsalder typisk? 3. Hvordan ved jeg, at jeg er igennem overgangsalderen?
Foregår på Kirsebærkroen i Præstø – 15. SEP. 2022 KL. 15.00 – 16. SEP. KL. 16.00 Undervisere: Anna Hvas og Lotte Hvas
Obs tilmeldingsfrist 30.8.2022!!!(LUKKET FOR TILMELDING)
Træk stikket i 2 dage m/u overnatning. Mærk roen i naturskønne omgivelser og få viden og redskaber, så du kan blive rustet, vejledt og anerkendt for lige præcis dét du oplever i din overgangsalder.
Som med alt her i livet, så står vi bedre, når vi er forberedt, tilegner os viden og tager vare på os selv.
Vi har lavet dette tilbud til dig, der er på vej ind i overgangsalderen eller allerede midt i – uanset, hvor meget eller lidt du mærker til det. Dagene er en kombination af ro, nærvær, samtaler, foredrag, restorativ yoga samt sund og nærende mad.
Overgangsalderen opleves forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder mærker meget lidt, andre kvinder har til gengæld mange symptomer, som kan give usikkerhed, sårbarhed, fysisk ubehag og en følelse af kontroltab. Uanset, så kan viden, samtaler med ligesindede samt tid til dig selv ruste dig, til at få mest muligt ud af dette livsafsnit.
Restorativ yoga er en yogaform, hvor alle kan være med, der er omsorgsfuld, nærende for nervesystemet og du inviteres til at slappe helt af og lytte til din krop.
Hvem står bag Dagene ledes af psykoterapeut (MPF) Anna Hvas, der til daglig arbejder med mennesker i udvikling og krise i egen praksis, både i grupper og enkeltvis. Derudover er Anna mangeårig yogalærer, og er medejer af Kirsebærkroen, hvor vi mødes. Som navnet afslører, så er hun også datter af Lotte Hvas, og har fulgt Lottes forskning i størstedelen af sit liv.
Læge Lotte Hvas har i mere end 20 år beskæftiget sig med Overgangsalderen, både som forsker, underviser og praktiserende læge. I 2022 udkom hendes bog: ”Bogen om overgangsalderen”. Hun kender alt til de biologiske forandringer og de eksistentielle spørgsmål, der kan rejse sig i kvinders livsovergange.
Indhold • Generel viden om overgangsalderen Hvad sker der i kroppen i denne periode? Hvad kan man forvente? Er det noget, der skal behandles, eller skal man netop lade være? Og hvad er overgangsalderen i det hele taget – kulturelt, socialt, psykologisk og biologisk?
• Dialog og erfaringsudveksling med ligesindede. Hvad oplever andre? Hvad gør de? Oplever jeg også det? Hvorfor/hvorfor ikke? Ved at spejle dig i andres historier, vil du kunne opleve at få svar og råd fra andre i samme situation. Du vil kunne få arbejdet med lige præcis dét du sidder med af følelser og oplevelser. Og finde ud af at du ikke er alene.
• Yoga og egenomsorg Kroppen er i forandring og noget af det bedste du kan gøre for dig selv, er at give den accept, omsorg og venlig opmærksomhed. Det gør vi gennem restorativ yoga, stillevandringer, morgenbad og sund mad.
Magasinet Helses akutelle nummer har overgangsalderen som tema i deres januarnummer. Du kan finde et bladreeksemplar her. Jeg deltager selv i artikel på side 16-19. Artiklerne fremhæver især det vigtige budskab, at der er stor forskel på hvordan kvinder oplever overgangsalderen. For nogle er det næsten ingenting, for andre kan der være så mange symptomer at det går ud over livskvaliteten. At temanummeret også er fyldt med oplysninger om hvad der kan skaffes fra apotekets hylder i form af kosttilskud og glidecremer er jo en selvfølgelighed, men også relevant, da meget har vist at kunne hjælpe mod gener i overgangsalderen. Der holdes fast i at de væsentligste symptomer er hede/svedeture, blødningsforstyrrelser og slimhindeproblemer, som også er det, der findes behandling mod. Men der har også været plads til en artikel som også berører overgangsalderens eksistentielle dimension, når kvinder skal finde en ny rolle og identitet. Jeg er selv er glad for at blive citeret for følgende:
”Der er en forventning om, at kvinder skal være i harmoni og dem, der sørger for ro i familien. Men måske behøver vi ikke altid have den rolle – måske skal vi som modne og erfarne kvinder turde vise, at vi også kan være vrede og stå ved, hvis vi synes at noget er urimeligt…..Det svarer godt til de mange kvinder jeg har talt med, som fortæller at de er gået ud af flinkeskolen.”
Jeg tror der er behov for at kvinder i de mange år efter overgangsalderen tør at engagere sig i samfundsdebatten og klimapolitikken – her er der om noget behov for at nogen tør sætte foden ned
Information har i disse dage afsat spalteplads til en serie om ”Kvinder i deres bedste alder”. Seriens titel er et forfriskende – og relevant – greb fra Informations side– så tak for det. Det kunne tyde på at tiden omsider er inde for et opgør med tabuet om kvinders alder og alle myter og fordommene som følger med. En ny historie, som er mere relevant for kvinderne (og måske også for mændene), end den gentagne fortælling om tab af ungdom, fertilitet og sex appeal. En historie, hvor vi også kan få lov til at sætte ord på de mange positive sider, der kan være ved at komme ind i et nyt livsafsnit.
Det er vigtigt at kvinderne selv blander sig i debatten og sætter EGNE ord på. I alt for mange år har det været op til andre at definere hvordan kvindelivets overgange skal tolkes: som noget syndigt, sygeligt eller aseksuelt. Efter århundreders tabuisering, er det derfor velgørende at der nu er ved at komme gang i samtalen om overgangsalderen.
Men der er et problem: I dag er det ofte kvinder med negative forestillinger og mange symptomer som får taletid. Det er fortsat billeder af sveddryppende kvinder foran en bordventilator der dominerer billedet, og angsten for tab af ungdom er til at tage og føle på. Det skal der selvfølgelig være plads til – det er jo et vilkår for mange kvinder – men for at lave en ny fortælling, der understøtter at kvinderne er i ”deres bedste alder”, er det også vigtigt at give plads til at høre fra de mange, hvor overgangsalderen ikke er så dramatisk, eller måske endda lukker op for nye muligheder.
Spændet i kvindernes måde at formidle overgangen på, viser sig allerede på seriens første dag (17.11). Kronikken, som er den første i serien, lægger ud med et spændende budskab fra antropologen Line Dalsgård: ”Lad os ikke dysse biologien ned, men lade den larme: Vi bør fejre overgangsalderen.”
Tilfældigt eller planlagt – det er ikke til at vide – er der samme dag en klumme med et noget andet budskab. Den unge skribent Mathilde Moestrup spejler sig i de aldrende stjerner fra Sex and the city, og skriver hvordan hun kan mærke det isne langs hendes rygrad, når hun tænker på at blive 50. Hun citerer skuespilleren Sarah Jessica Parker: Skal man forsøge at opretholde illusionen om ungdom og blive latterliggjort, eller skal man tillade sig selv at blive gammel – og så blive latterliggjort?
Målet må være at unge kvinder ikke skal gyse ved tanken om at nå midtvejs i livet, og at midaldrende kvinder ikke skal føle sig latterliggjort. Det vil kun lykkes, hvis vi bliver i stand til at fortælle en mere nuanceret historie om hvordan det er at blive ældre, og hvor overgangsalderen er den naturlig del af et kvindeliv, som med femisten Germaine Greer’s ord hverken skal sygeliggøres eller bagatelliseres.
Mit eget bidrag i serien, fra den 25.11.2021, som omhandler nogle af de positive sider ved overgangsalderen som jeg har fundet i min egen forskningkan læses her (bag log-in)
”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kender bivirkningerne på længere sigt. Når noget bliver solgt som kosttilskud og ikke medicin, er der heller ikke den samme sikkerhed omkring indholdet. Hvis du fejler noget eller tager anden medicin, er det derfor vigtigt, at du taler med den læge, der styrer din behandling, inden du går i gang”
Men når alt det er sagt, så er der forskning, der tyder på at fermenteret rødkløver- og soyaprodukter har en virkning mod hedeture. Og har man ikke lyst til at prøve hormonerne, så kan kosttilskud tage toppen af generne. Du kan læse hele indlægget her
juni 2021 blev denne podcast udgivet, lavet i serien “Kvinde, kend din sundhed” med Camille Wagner. Introen lyder: Alle kvinder kommer i overgangsalderen, det er en helt naturlig ting. Alligevel oplever jeg at der er mange spørgsmål, antagelser, misforståelser og symptomerne kan være forskellige. Hedeture, vægtøgning, manglende sexlyst og humorsvingninger – er det virkelig sandt? Lad os finde ud af det! Jeg har derfor inviteret læge, forsker og forfatter Lotte Hvas i studiet, som igennem årtier har beskæftiget sig med netop overgangsalderen. Lotte ønsker at belyse overgangsalderen på en måde at, den ikke bagatelliseres men heller ikke sygeligøres. Overgangsalderen er meget bedre end sit rygte.
Hov – jeg har aldrig fået lagt link til denne sjove udsendelse, hvor Christina Prinds og jeg selv var i Brinkmanns briks på P1 den 19 august 2019. Men bedre sent end aldrig 🙂 Det timelange program kan høres her. Om programmet: Vores liv er fyldt med overgange. Fra ung til voksen, fra single til samlevende og måske siden til forælder, og sidst men ikke mindst fra voksen til gammel. Jeg har på fornemmelsen, at vi gør de her overgange vigtigere, end de egentlig er. Vi problematiserer og sygeliggør pubertet og overgangsalder. Måske fordi mange aktører profiterer af det. Men er det rigtigt forstået? Det undersøger jeg i dag med mine gæster, som er jordemoder og forsker ved University College Syd og Syddansk Universitet Christina Prinds og Lotte Hvas, der er læge og forsker ved Københavns Universitet. Vært: Svend Brinkmann.
Den 31.10. 2020 skrev journalist Nanna Schelde en skøn artikel i Zetland om overgangsalderen. Ikke den sædvanlige elendighedsfortælling, men også en historie om at man efter overgangsalderen kan opleve at komme ud som en “skærpet version af sig selv”. Et godt forsøg på at sætte fokus på overgangsalderen som udviklingsmulighed. Hun skriver bl.a.:
“Generelt bliver overgange i livet som regel beskrevet som døre til noget nyt og spændende. Men overgangsalderen bliver oftest beskrevet som et tab – af fertilitet, skønhed, seksualitet, opmærksomhed og værdi. ”
Jeg bliver selv citeret for at sige:
“Kvindens overgangsalder er i århundreder blevet vurderet negativt af både det mandlige blik, af kirken og af lægevidenskaben. Er det ikke på tide at gøre op med alt dette? Og se på overgange og sårbarhed som noget, der også kan give styrke? Det mener jeg.”
Mühleisen veksler uhindret mellom faktuelle opplysninger, gedigen feministisk analyse og personlige opplevelser. Især det siste, hvor forfatteren vever inn sine egne selvopplevde erfaringer av å være kvinne på den andre siden av overgangsalderen i dagens samfunn, gjør boken både leseverdig og troverdig. Hun tør å stille seg frem, og som hun selv skriver «outer seg selv som postklimakteriell kvinne», til tross for at det å snakke om overgangsalderen fremkaller både svette hender og hjertebank. Hun gjør seg sårbar, og forteller hudløst ærlig om sine erfaringer
Så er Kvindelivsfestivalen skudt igang. Åbningsweekenden 10-12 maj var fuldspækket med spændende oplæg, debatter og fernissering af en skøn kunstudstilling, som skal vises hele sommeren frem til sidst i september. Kataloget og hele baggrunden for at lave udstillinen kan ses her.
Baggrundstekst – fra kataloget:
Livet er fyldt af forandringer og overgange – som for eksempel når vi flytter hjemmefra, stifter familie, kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver pensionerede eller møder sygdom og tab på vores vej. Kvindelivet er dog i særlig grad fyldt af overgange, som har et biologisk udgangspunkt, såsom pubertet, menstruationscyklus, graviditet, fødsel, amning eller det tidspunkt i livet, vi som det eneste faktisk benævner som en overgang, nemlig overgangsalderen. Disse overgange er et særkende ved kvindekroppen og kvindelivet og samtidig et eksistentielt livsvilkår. Livsovergange er ikke nødvendigvis harmoniske eller lineære. De kan opleves skræmmende både af os selv og af omgivelserne. Overgangene kan medføre, at vi kommer på gyngende grund, når vi konfronteres med, at vi er dødelige væsener og ikke har fuld kontrol over det, der virkelig betyder noget. Det gør os sårbare – men kan også være kraftfuldt og give styrke, og medføre indsigt, meningsfuldhed og forandring. Livsovergangene kan få os til at danse med sårbarheden i den ene hånd og kraftfuldheden i den anden. Men i en samfundsstruktur, som hylder det forudsigelige, stabile og lineære, forekommer det som om livsovergangene med deres styrke og sårbarhed er noget ikke-ønsket, farligt og truende.
Kvinders overgange Kvindelivets overgange har historisk og kulturelt været problematiseret. Gennem omverdenens blik er overgangene og kvindekroppen ofte blevet reduceret til noget skamfuldt, syndigt, medicinsk ufuldkomment eller mindreværdigt. Kvinder har oplevet at blive kategoriseret som syge og svagelige som følge af ”svingninger” og ubalancer, og i stedet for styrke og livskraft har der mere været tale om utilregnelighed og ligefrem hysteri. Kvinders egne erfaringer og bevidsthed om krop og overgange har derimod ofte været usynlige, måske ligefrem ugyldige og har sjældent været italesat på en opbyggelig måde. Omverdenens og tidligere tiders forestilling om at kvinder er i deres ”hormoners vold” og utilregnelige, hvis man ikke udstråler harmoni og ligevægt, har lært mange at tie stille for at slippe for fordømmelse og latterliggørelse.
Mangler vi sprog? I en tid hvor mange kropslige oplevelser bliver omfortolket til biologi og diagnoser er det mindre almindeligt at beskrive den eksistentielle dimension af at være sårbar – på godt og ondt. Overgange, der før bare var en ”del af livet selv”, bliver fortolket i et biologisk perspektiv, og handler ofte udelukkende om ændringer i kroppen, selv om et eksistentielt perspektiv ville være ligeså – eller mere – relevant, når det handler om forandring, aldringsprocesser og muligheden for at skabe liv. Men hvordan skal vi tale om den foranderlighed og uforudsigelighed, som overgangene bærer med sig? Hvordan taler vi om usikkerheden vi kan opleve, når vi ikke ved, hvad der sker i kroppen, og når vi ikke ved om vi kan stole på vores egen styrke? Kvinderne får ordet På kvindelivsfestivalen vil vi give kvinder ordet. Vi har inviteret en bred vifte af kvinder, der ud fra hvert deres specifikke ståsted vil medvirke til at give historiske, teologiske, medicinske, kunstneriske, journalistiske, og feministiske perspektiver på kvindelivet og dets mange, vigtige og væsentlige overgange. Kort og godt: Hvordan definerer kvinder selv dét er at være kvinde i dagens Danmark?
Kvindeliv anno 2019 Kvindeliv for 1500, 50 eller blot 20 år siden, var på alle måder anderledes end kvindeliv i dag. Hvordan et kvindeliv arter sig, er påvirket af sociale og økonomiske forhold, kropslige forandringer, kulturelle og religiøse påvirkninger og det omgivende samfundssyn på det at være kvinde. Vores ønske er, at festivalen skal være en hyldest til kvindelivets mange, vigtige og væsentlige overgange. Det betyder ikke, at vi er fikserede i biologiske forhold: Kvinders biologi er kun en meget lille del af det, som skaber et kvindeliv. Vi skal heller ikke forfalde til bagatellisering af, at mange kvinder har kropslige oplevelser, der føles tunge og udfordrende i form af PMS, hedeture i overgangsalderen eller problemer i graviditet og fødsel, som ikke lever op til forestillingen om ”den søde ventetid”. Hyldesten skal i stedet danne en modvægt til den negative omtale af kvinders cyklicitet og sårbarhed, og også lægge vægt på erfaringer og muligheder. Festivalen Kvinder er forskellige, og kvindeliv og overgange arter sig forskelligt. Ingen er ens og ingen lever deres liv på samme måde. Derfor har vi valgt festival-formen, som passer bedst til at illustrere den mangefacetterede ”collage” af forskellige kvindeliv, belyst ved billedkunst, foredrag, paneldiskussioner og performances, der vil udforske hvordan kvindelivets overgange italesættes og iscenesættes. Festivalen igangsættes i weekenden den 10.-12. maj med en lang række aktiviteter, hvor der også vil være fernisering på en kunstudstilling, som vil løbe i hele festivalens periode på museet. Efterfølgende vil der ca. en gang om måneden være festivalarrangementer knyttet til kvindemuseet. Gennem billedkunstens værker, musik, videnskabelige og samfundsrelevante oplæg og debatter ønsker vi at forundres og glædes over kvindelivets overgange, som dem, der vitaliserer livet: Ubalancer, disharmonier, kraft, styrke og sårbarhed – velkommen til Overgange // Transitions!
Under denne fængede overskrift skriver de to journaliststudernde Karoline Mathilde Rasmussen og Sofie Borgaard Mathson en herlig oplagt artikel, som du kan læse her
Det er bare livsbekræftende med to unge kvinder, der er ikke lader sig kyse af fordomme!
Alle kvinder, hvis de lever længe nok, kommer i overgangsalderen, men hvad det munder ud i af symptomer, er ganske individuelt, og det er blandt andet her, det for alvor bliver interessant.
Og så har de givet overgangsalderen nyt navn: Guldalderen 🙂
Læs evt mere på deres Facebookside
Har stress og overgangsalder noget med hinanden at gøre? Umiddelbart nej – man bliver ikke stresset af at være i overgangsalderen. Men alligevel: Hvis man er stresset i forvejen, kan de forandringer der kommer i overgangsalderen blive forstærket. Og symptomerne kan, selv om de ikke er besværlige alligevel blive ‘dråben’, der får det hele til at løbe over.
For at skelne mellem “hvad der er hvad” når det gælder stress og overgangsalder, har stresslæge Trine Rønnov og jeg lavet en podcast på ca 45 minutter. Du er velkommen til at lytte med!
Det er nu ret sjovt: Efter at jeg har været i Norge og lanceret den norske bogoversættelse, har Videnskab.dk fået øje på budskabet: Overgangsalderen er langt bedre end sit rygte. Nyheden i deres opslag er at jeg er dansk….:-)
De har (uden at jeg var klar over det) oversat artiklen direkte fra forskning.no, hvilket giver nogle pudsigheder i sproget – fx er hedeture blevet til hedebølger! Men det lyder da også straks mere positivt!!!
»I grove træk kan man sige, at kvinderne er delt i tre lejre. Helt op til en tredjedel af kvinderne rapporterer, at de næsten ingen symptomer har. En tredjedel har symptomer som lejlighedsvise hedebølger. Men den sidste tredjedel lider af meget generende symptomer såsom kraftig nattesved og søvnproblemer,« forklarer Lotte Hvas.
Opslaget gav samtidig anledning til at P1 morgen den 20.3. 2018 fik fat i budskabet og dermed muligheden for direkte kommentar – hør med her
Jeg fik lov til at svare på spørgsmålet i P1 morgen i et 6 min. langt indslag
Lyt med her (Fotoet fra det norske P1 studie – i dag nåede jeg ikke frem pga snekaos på vejene..)
Kvinder oplever også positive sider ved overgangsalderen.
Norsk artikel i Forskning.no 10.3.2018
Forskning. no er ‘søster’ til Videnskab.dk i Danmark, og havde en lang artikel især om de positive sider ved at være i overgangsalderen. Læs her
Bare en av tre kvinner får mye plager i 50-årsalderen. Mange opplever også mye positivt i denne livsfasen. Hvordan vi opplever og takler overgangsalderen, avhenger også av kultur og livssituasjon
I forbindelse med boglancering af den norske udgave af min bog “Overgangsalderen – alt du trenger å vite” fik jeg optaget en kronik i “NRK Ytring” som er en norsk netbaseret debat-side (Norsk Radio) 10 marts. Kan læses her – og del gerne! 🙂 Både sprog og problemstilling ligner forholdene i Danmark 🙂
Tiden er inne for et oppgjør med tabuet om kvinners alder og alle fordommene som følger med. Et oppgjør som handler om at kvinner skal kunne bli eldre uten å føle seg usynlige, mindreverdige eller rett og slett skamfulle
Så er den norske oversættelse klar – og bogen udkommer i Norge den 8 marts (dejlig dato!) på forlaget Font.
Den norske titel er “Overgangsalderen – alt du trenger å vite”. Årsagen til titelskiftet er, at man i Norge især vil vægte at det er en ‘brugsbog for kvinder’ og at der er flere andre bøger på vej, der fokuserer på det med myter og kultur osv. Se pressemeddelelse her.
Det har allerede medført en del pressekontakt og interviews i norske media.
Hør for eksempel radioudsendelse om “overgangsalderens eksistensielle dimensjon” i Norsk Radio, P2, Verdibørsen. (tryk frem til indslag nr 3)
Øvrig omtale af den norske bog, lægger jeg på en egen underside.
I går kom der anmeldese af i Ugeskrift for læger. Tak for den – og dejligt med kollegial opbakning!
Bogens største styrke er den meget ligefremme og personlige tone, som gør, at kvinder kan genkende sig selv og deres historier i bogen. Samtidigt er fagligheden i højsædet med referencer til alle vigtige undersøgelser om emnet. Det er absolut en velskrevet bog, som jeg mener, at vi kan anbefale alle vores kvindelige patienter, hvis de søger seriøs indsigt i emnet.
Spændende artikel i “Naturli” november 2017 med et klart budskab: Når kvinder i overgangsalderen bliver vrede, sure eller triste, får hormonerne ofte skylden. Men Thorbjörg Hafsteinsdottir mener, at vi sjældent bliver vrede eller triste uden en bagvedliggende årsag. Og måske skulle vi koncentrere os om, hvordan vi egentlig vil ældes i stedet for at resignere og give hormonerne skylden for vores reaktioner.
– Jeg ser ofte overgangsalderen få kredit for alt muligt, som ”går galt”, eksempelvis når en kvindes respons eller reaktion i en given situation stikker lidt af fra normalen og bliver vurderet – af kvinden selv eller nogen i hendes omgangskreds – som lidt for dramatisk eller overdreven følelsesladet. Det bliver enten undskyldt eller forklaret med ”det er hormonerne”.
Det er besynderligt – og utroligt – at et ord som skam dukker op i forbindelse med at man bliver ældre som kvinde. Heldigvis er der mange, der siger at det ikke passer – og i stedet dukker ord som stolthed op. Men der skal være plads til også at fortælle om de negative følelser, ellers kan vi ikke komme dem til livs.
Som jeg skriver i artiklen:
Vi skal også turde sætte ord på det, der er svært – også en følelse som skam. Men vi er nødt til at gøre det i fællesskab. Alene og hver for os går det næppe. Jeg tror vi bliver nødt til at låne lidt fra tidligere tiders kvindekamp, og benytte det gamle slogan om ”at gøre det private politisk”.
Fagbladet “Diætisten” har lige nu fokus på overgangsalderen. Jeg har bidraget med en artikel, hvor jeg giver mit bud på tre hyppigt stillede spørgsmål:
– Er der noget i kosten, der kan hjælpe mod hedeture?
– Vægtstigning i overgangsalderen – myte eller virkelighed?
– Og er der noget jeg kan gøre kostmæssigt, for at holde kroppen ved lige årene fremover?
Du kan læse hele artiklen her – Den hedder “Kvinder i midtlivet har ofte spørgsmål om kosten” og er fra Diætisten. Nr. 150. December 2017. 25. årgang
Jeg har fået lov til at vise en skøn, varm og humoristisk sangtekst om kroppen der ændres efterhånden som vi ikke er 20 år mere. Den er skrevet af viseforfatteren Bente Kure og indeholder megen livsvisdom
Tak, Bente!
Endnu en gang: Det med at overgangsalderen er en periode som generelt skulle medføre et dårligt mentalt helbred, kan endnu en gang skydes til hjørne. Selvfølgelig kan man blive deprimeret i overgangsalderen ligesom på andre tidspunkter i livet, og kvinder som har en tendens til tilbagevendende depressioner, kan også risikere at blive ramt i overgangsårene. Men læs lige denne artikel fra Information:
Forskning tyder på, at det psykiske helbred bliver bedre, i takt med at man finder fodfæste i livet
I en lille artikel i Villabyerne, om “Det gode liv” skriver Camilla Christoffersen fra Sundhedsværkstedet om motion i midtlivet som et overset middel til at få det godt, trods overgangsalderens eventuelle symptomer.
Hun udtrykker til og med, at “Overgangsalderen skal hyldes med daglig motion”.
Og der er absolut noget om snakken. Selv om mange kvinder mest taler om hormoner og kosttilskud, når det handler om at behandle symptomer fra overgangsalderen, så er der meget at hente også ved at dyrke motion. Det kan reducere hedeturene og i øvrigt øge ens velbefindende på andre måder, fordi motion har så mange gavnlige effekter. Se fx en ældre artikel fra 2007 i Netdoktor.
Det er aldrig for sent at starte, men det er vigtigt at du finder en måde at bevæge dig på, som passer til lige netop dig.
31.8. er jeg for øvrig inviteret af Sundhedsværkstedet til at holde oplæg om “Overgangsalderen- bedre end sit rygte” på Øregaard Cafeen I Hellerup kl. 18-20, hvor snakken også kommer til at handle om hvad man selv kan gøre for at mildne sine symptomer, hvis man er generet. Camilla fra Sundhedsværkstedet vil også fortælle om muligheden for at deltage på en ‘boot-camp’ efterfølgende.
På initiativ af min dygtige yogalærer Sussie Jensen, laver vi et kombinationskursus over to søndage i Præstø: 17.9 og 1.10 – begge gange fra 10-14. Jeg holder foredrag med udgangspunkt i bogen “Overgangsalderen – bedre end sit rygte” og Sussie fortæller om yoga og underviser i relevante øveler. Læse mere her
Kroppen ændrer sig i overgangsalderen, men det betyder ikke at ALT der kan give helbredsproblemer midt i livet skyldes hormonelle forandringer. Overgangsalderen er ikke bare en” knage man kan hænge sin hat på” uanset.
Det har jeg haft en snak om med en journalist fra Magasinet Liv om.
Brug din sunde fornuft, lyt til kroppens signaler og lad være med at give overgangsalderen skylden for alt. Hvis symptomerne ikke er de typiske blødningsforstyrrelser eller hedeture og tørre slimhinder, så kan der være en god grund til at blive undersøgt for at afklare, om det kan være noget andet
Langt interview med Tine Fasmer til Sjællandske 8 april 2017 omkring seksualiteten i midtlivet og senere. Dejligt at få lov til at tale med en dygtig journalist om et svært emne
Man kan sagtens bevare den sensuelle og seksuelle side af tilværelsen, selv om kroppen ændrer sig med alderen.
Vi skal holde op med at tro, at det seksuelle samliv er noget, der hører ungdommen til. Men vi skal nok forstå seksualiteten på en lidt anden måde.
»Mange kvinder får aldrig talt med andre om deres overgangsalder. Derfor hører vi ikke alle de gode tilfælde. Jeg siger ikke, at der ikke findes kvinder, der har det skidt. Der findes bare ikke lige så mange, som man har indtryk af«, siger Lotte Hvas
Forsiden af Jyllandsposten på kvindernes internationale kampdag 8.3.2017 – så kan jeg (og kvinder i midtlivet) da ikke få det bedre..
Overgangsalderen og tegn på, at kvinder bliver ældre, opfattes ofte negativt i vores kultur, selv om man ved selvsyn kan konstatere, at kvinder omkring 50 år i dag er en velfungerende gruppe, fastslår forsker, tidligere praktiserende læge og medlem af Det Etiske Råd, dr. med. Lotte Hvas i bogen “Overgangsalderen – bedre end sit rygte”.
Spændende om der er gevinst.
Spørgsmålet vil jo altid være, om overgangsalder og debatten om kvinderoller, når man bliver ældre, har en gang på jorden i dagens mediebillede. De skriver fx:
Lotte Hvas undersøger de dominerende opfattelser af overgangsalderen og sætter fokus på, hvad der er reelle ændringer i denne fase af en kvindes liv, og hvad der er kulturelle og medicinske konstruktioner. Derved kommer hun tættere på faktuelle oplysninger, så kvinder selv kan vurdere, hvordan de oplever deres overgangsalder, og om de eventuelt ønsker (medicinsk) hjælp.
Hvis alt går som det skal, så ser det nu ud til at min bog “Overgangsalderen -bedre end sit rygte” udkommer 8 marts 2017 på forlaget KLIM.
Datoen er selvfølgelig ikke tilfældig. Jeg har valgt at udgive bogen på kvindernes internationale kampdag som en gave til kvinder, der står midt i livet. Som dels efterspørger information om hvad der sker i kroppen på dette tidspunkt, men som også skal slippe for mange af de myter og negative fortællinger, som påvirker synet på kvinder i overgangsalderen
Den 3.september deltog jeg i en P1 Dokumentar om overgangsalderen lavet af Freja Sørine Berg. Udmærket udsendelse, men desværre tager den også udgangspunkt i en af de sjældnere cases (Hanne), hvor en kvinde har langt, langt flere symptomer end gennemsnittet. Det gør det svært at komme igennem med et budskab om at overgangsalderen er bedre end sit rygte.
Hanne tilhører den tredjedel af kvinder i overgangsalderen, der oplever mange symptomer og ønsker behandling i forbindelse med overgangsalderen. En tredjedel mærker ikke noget som helst – ud over at menstruationen stopper – og endnu en tredjedel mærker moderate symptomer.
Journalist Mette Korsgaard udgav i 2013 en klog og fornøjelig bog om kvinder midt i livet og har vovet at kalde den Festskrift for halvgamle krager. Her er min ‘anmeldelse’ i Kristelig Dagblad i den forbindelse
Mette Korsgaard slår hovedet på sømmet i sin bog om overgangsalderen
Magasinet Sundhed (Karin Svennevig Hyldig) skrev i 2012 en god artikel om hvordan synet på overgangsalderen har ændret sig, og efterhånden er blevet mere positivt.
For bare ti år siden blev kvindens klimakterium betragtet som en behandlingskrævende lidelse, som hver tredje kvinde fik hormoner for at forebygge og lindre. Men siden 2002, hvor hormonerne viste sig at give kræft og blodpropper, er menopausen kommet til ny ære og værdighed som et højdepunkt i kvindens udvikling
You must be logged in to post a comment.