“Bevar sexlivet gennem overgangsalderen” står der i en god, lille artikel fra Femina – helt tilbage fra 2013. Det er den livskloge sexolog og psykolog Sanne Neergård der bliver interviewet.
Læs den! og bliv fri for nogle af de negative forestillinger du måtte have om at sexlivet går i stå midt i livet. Det gør det selvfølgelig ikke – men også sexlivet kræver pasning og pleje.
Kategori: Overgangsalder
Om skøre slimhinder, bækkenbund, sex og overgangsalder
Det er aldrig for sent!
Blogindlæg på “Styrk dit underliv”
Det er aldrig for sent at komme i gang med at styrke underlivet. Og overgangsalderen er et godt tidspunkt til at standse op og give underlivet lidt mere tid og fokus
En hjemmeside om overgangsalderen
Velkommen til en hjemmeside om overgangsalderen! Den er udarbejdet af mig, læge Lotte Hvas, i forbindelse med min forskning og mit arbejde med Bogen om overgangsalderen.
Her på siden kan du finde forskellige oplysninger om overgangsalderen, og selvfølgelig også om bogen. Under menupunktet “om overgangsalderen” kan du læse kort om overgangsalderen og om kroppen i forandring, behandling – med og uden hormoner og om prævention. Alle emnerne er grundigt behandlet i bogen om overgangsalderen.
Jeg ønsker at holde fast i, at overgangsalderen er en naturlig fase i et kvindeliv – selv om de negative myter er sejlivede. Heldigvis forløber perioden ret udramatisk for mange, om end nogle kan have en del symptomer, eller andre ting at slås med. Men uanset symptomer eller ej, så efterspørger mange kvinder viden om hvad der sker i kroppen, og hvad de selv kan gøre.
Jeg følger debatten gennem blogs her på siden.
Du kan også gå til Facebook-siden @overgangsalderen.
Magasinet Liv: De forb…hormoner
Så er jeg udnævnt af Magasinet Liv (40+) som ‘Ekspert’ :-). Fint nok, men også lidt kedeligt, fordi det straks bliver den sædvanlige rolle, hvor læger taler om anatomiske plancher over kvinders underliv og billeder af lidende kvinder. Det er jo ikke ligefrem mit hovedbudskab…selv om hormoner bestemt kan være en gave til de få der har behov!
Jeg har fået godkendelse til at artiklen, som de kalder for “De forb…hormoner” i Liv nr 80/2017 kan læses her.
Radioudsendelse om overgangsalderen i Kanal Roskilde
I løbet af sommeren havde Kanal Roskilde en halv times lokal TV – kan ses her hvis man har tid :-):
https://www.youtube.com/watch?v=fENt02a8GCM
You must be logged in to post a comment.